|
Kursets formål er at give deltagerne en dyb forståelse af PRINCE2 metoden og det tankesæt (mindset), som er grundlaget for PRINCE2 metoden, således at de efterfølgende vil være i stand til at varetage rollen som projektleder for komplekse projekter gennem proaktivt og systematisk at kunne planlægge, organisere og styre projekter målrettet og effektivt ved anvendelse af PRINCE2 metoden. Kurset afsluttet med en international akkrediteret eksamen, som når bestået, giver kursisten ret til at anvende betegnelsen ”Registreret PRINCE2 Practitioner”.
På kurset løser kursisterne løbende opgaver for at anvende deres PRINCE2 viden umiddelbart. Disse opgaver er baseret på et projektscenarium, som afspejler kursisternes daglige problemstillinger i deres projektarbejder. Under kurset løses opgaver i:
Kurset er rettet mod Projektledere, kommende Projektledere og projektets beslutningstagere. Det vil dog være en fordel at have erfaring i projektarbejde, samt være bekendt med generelle projektterminologier.
PRINCE2 fokus på kvalitet og udbytte gennem afstemning af forventninger til resultatet er implementeret i SPOCE PRINCE2 kurser, hvor kursisternes, som en del af forberedelsen, meddeler kursuslederen, hvilke forventninger hver enkelt har til de 3 afsluttende kursusdage. Det er så kursuslederens opgave at afstemme forventningerne og tilpasse kurset, således at hver kursist får optimalt udbytte af SPOCE PRINCE2 kurset. Kurset afholdes på dansk med dansk PRINCE2 manual, danske SPOCE PRINCE2 kursusmaterialer og dansk PRINCE2 Foundation- og Practitioner-eksamen, men kan som virksomhedskursus afholdes på engelsk. Kurset afholdes i samarbejde med SPOCE Project Management Limited. Kursisternes resultat
På SPOCE.DK PRINCE2 Foundation-Practitioner kurser består kursisterne PRINCE2 Foundation- og Practitioner-eksamen med et resultat, der ligger langt over beståelsesgrænsen.
Kursisternes besvarer gennemsnitligt 79 % af spørgsmålene ved PRINCE2 Foundationeksamen rigtigt. For at bestå er det nødvendigt at besvare 50 % af eksamensspørgsmålene rigtigt.
Kursisternes opnår gennemsnitlige 71 % af det maksimale antal point ved PRINCE2 Practitionereksamen. For at bestå skal kursisten opnå mindst 55 % af det maksimale antal point. Kvalifikationsgrænsen til at kandidere til PRINCE2 Registered Consultant eller PRINCE2 Approved Trainer er 66 %.
Dette resultat er et udtryk for, at kursisterne har tilegnet sig en omfattende viden om PRINCE2, som viser at de er i stand til at anvende PRINCE2 i praksis og er kvalificeret til en videre karriere hos en PRINCE2 Accredited Training Organisation (ATO) eller PRINCE2 Accredited Consulting Organisation (ACO).
Kursusforløb
Kursusforløbet består af en Kick-off dag, en studieperiodemed vejledning og et 5 dages kursus afsluttende med PRINCE2 2009 Foundation- og Practitionereksamen.
Kick-off dagen:
Kursister samles én dag fra kl. 10.00 til 16.00, hvor der udleveres en PRINCE2 2009 manual og SPOCE kursusmateriale for forberedelse indeholdende forslag til studieplan og en CD med elektroniske hjælpemidler til forberedelsen, herunder en database med mere end 300 eksempler på PRINCE2 2009 Foundation eksamensspørgsmål samt en PRINCE2 Practitioner prøveeksamen. Kick-off dagens program:
Studieperiode (3 til 4 uger)
Formålet med denne periode er, at kursisten tilegner sig et kendskab til PRINCE2 gennem at studere PRINCE2 manualen. Programmet for studieperioden fremgår af studieplanen i SPOCE kursusmateriale for forberedelse. Kursisten har mulighed for løbende at måle sin viden gennem anvendelse af kursus-CD’en med eksempler på eksamensspørgsmål. I studieperioden har kursisten adgang til vejledning via e-mail eller telefon. Afsluttende kursus med Foundation eksamen Kurset gennemføres som et 5 dages sammenhængende kursus (INTERNAT eller EXTERNAT), hvor der dag 3 gennemføres en PRINCE2 Foundation eksamen og kurset afsluttes dag 5 med en PRINCE2 Practitionereksamen. Ved møde på det afsluttende 5 dages kursus får kursisterne udleveret SPOCE PRINCE2 kursusmateriale med detaljeret program, kursusopgaver og kursusplancher, samt en eksamensvejledning med prøveeksaminer for både Foundation- og Practitionereksamen. Kursusdag 1
Kl. 9.00 til 17.00 med frokost mellem 12.00 og 13.00
Emner kursusdag 1:
Aftenarbejde – ca. 1 til 2 timer:
Individuel eksamensforberedelse Kursusdag 2
Kl. 9.00 til 17.00 med frokost mellem 12.00 og 13.00
Emner kursusdag 2:
Hvert tema relateres til PRINCE2 principper og processer og ledelsesprodukter, således at kursisten opnår en god forståelse af sammenhængen i PRINCE2 metoden og hvorledes PRINCE2 kan tilpasses det enkelte projekt.
Aftenarbejde - ca. 2 timer
Individuel eksamensforberedelse - gennemførelse af prøveeksamen. Kursusdag 3
Kl. 9.00 til 15.30 med frokost mellem 12.00 og 13.00
Emner kursusdag 3:
Hvert tema relateres til PRINCE2 principper og processer og ledelsesprodukter, således at kursisten opnår en god forståelse af sammenhængen i PRINCE2 metoden og hvorledes PRINCE2 kan tilpasses det enkelte projekt.
PRINCE2 Foundation eksamen
Kl. 16.00 til 17.00
PRINCE2 kurset afsluttes med den internationale APM Group akkrediterede PRINCE2 Foundation eksamen, der er en ”multiple choice” eksamen med 75 spørgsmål, hvoraf 35 eller flere skal besvares rigtigt for at kursisten har bestået eksamen. PRINCE2 Foundation eksamen afholdes under UKAS akkrediterede regler fra APM Group Ltd. og kan udelukkende udføres af en Akkrediteret Trænings Organisation - som SPOCE - for international anerkendelse. Kursisten har 1 time til eksamensbesvarelse, der gennemføres uden brug af hjælpemidler. Eksamensbesvarelsen kontrolleres umiddelbart efter afslutning af eksamen og hver kursist kan få besked om sin præstation ca. 30 minutter efter eksamensafslutning. Alle eksamensbesvarelser sendes til APM Group Ltd. i England for endelig kontrol. Efter ca. 8 uger vil kursisten modtage et eksamensbevis, samt blive optaget på APM Groups officielle liste over succesfulde PRINCE2 kandidater. Denne liste er kursistens officielle erklæring af at kursisten virkelig har gennemført og bestået den officielle PRINCE2 eksamen. Kursusdag 4
Kl. 9.00 til 17.00 med frokost mellem 12.00 og 13.00
Med udgangspunkt i en projekt-case og gennem en fordybelse i PRINCE2 metoden, skal kursisterne angive, hvorledes PRINCE2 elementer (processer, temaer, principper og ledelsesprodukter) vil kunne anvendes i, såvel den aktuelle projekt-case, som generelt.
Med udgangspunkt i "Practitioner Assistenten" gennemgås Practitionereksamens spørgsmålstyper og på grundlag af en projekt-case løser kursisten eksamensspørgsmål, som herefter drøftes i plenum.
Opgaveløsninger har i første omgang til formål at gøre kursisten fortrolig med den eksamensteknik, der skal anvendes til Practitionereksamen, således at kursistens PRINCE2 viden kan formidles optimalt ved Practitionereksamen. På sigt viser erfaringen, at kursisten i sit daglige projektarbejde har stor nytte af den dybdegående viden, som blev erhvervet på Practitioner kurset, og anvendelsen af PRINCE2 bliver i højere grad tilpasset den organisation, hvori projektet afvikles.
Ved slutningen af kursusdag 4 har kursisterne erhvervet sig en dybdegående viden om PRINCE2, og de er i stand til at formidle denne på en struktureret måde, og dermed i stand til at yde en optimal indsats ved den forestående Practitionereksamen.
Aftenarbejde - ca. 1 til 2 timer
Kursusdag 5
Kl. 9.00 til ca. 14.00, PRINCE2 Practitionereksamen
DIT EKSAMENSRESULTAT VIL FORELIGGE UMIDDELBART EFTER EKSAMEN
PRINCE2 kurset afsluttes med den internationale APMG Group akkrediterede PRINCE2 2009 Practitionereksamen.
Eksamen er en 2,5 timers multiple-choice eksamen. Det er en åben bog eksamen, hvor det dog kun er tilladt at medbringe den officielle PRINCE2 manual i eksamenslokalet.
Formålet med eksaminationen er at give kursisten mulighed overfor en censor at vise sin forståelse af PRINCE2 samt sin evne til at anvende metoden på en hensigtsmæssig måde under de givne forudsætninger, der er beskrevet i en projekt-case.
Practitioner eksamen anvender objektive test spørgsmål, hvor kursisten skal vælge svaret på et spørgsmål ud fra et sæt givne svarmuligheder, hvor rigtige og forkerte svar på forhånd er givet.
Eksamen består af flere spørgsmål, som dækker 9 ud af de 11 eksamenskrav, der er defineret i PRINCE2 eksamenskravbeskrivelsen. I hver eksamen er det muligt at opnå 108 point. Der skal opnås mindst 59 point (55%) i de 9 spørgsmål for at bestå eksamen.
PRINCE2 Practitioner eksamen afholdes under UKAS akkrediterede regler fra APM Group Ltd. og kan udelukkende afholdes af en PRINCE2 Akkrediteret Trænings Organisation, som SPOCE Project Management Limited.
Alle eksamensbesvarelser sendes til APM Group Ltd. i England for endelig kontrol. Efter ca. 6 - 8 uger vil kursisten modtage et eksamensbevis, samt blive optaget på APM Groups officielle liste over succesfulde PRINCE2 kandidater. Denne liste er kursistens officielle erklæring af at kursisten virkelig har gennemført og bestået den officielle PRINCE2 eksamen.
1) UKAS: United Kingdom Accreditation Service
2) APMGroup Ltd.: Association of Project Management Group Ltd. har på vegne af UK Office of Government Commerce ansvaret for udvikling af PRINCE2, samt afholdelse af PRINCE2 eksamener. |

